Spring til indhold

European Energy og Thy-Mors Energi

Spolum Energilandskab

Spolum Energilandskab er et forslag til et energiprojekt med vindmøller, solceller og batterier i Sydthy. Formålet er at bidrage til den grønne omstilling og samtidig skabe lokal værdi gennem god landskabelig indpasning og økonomisk støtte til lokalsamfundene i Sydthy. Projektområdet ligger syd for Bedsted og vest for Rønhede Plantage.

Fakta om projektforslag

Energiprojektets elementer

  • Vindmøller: 3 stk. á 150 m (samlet effekt: 13,5 MW)
  • Solcelleanlæg: Op til 300 MW
  • Batterilager: 150–230 MW / 600–920 MWh – kan forsyne 150.000–230.000 husstande eller tilsvarende industrivirksomheder i op til fire timer og dermed bidrage til at balancere elnettet
  • Årlig strømproduktion: Ca. 340.000 MWh – svarende til elforbruget i ca. 75.500 husstande

Lokal værdi – økonomisk bidrag

  • Naboer: Tilbydes frivillige aftaler for at skabe tryghed og mindske eventuelle gener
  • Grøn Pulje: 41,7 mio. kr. til finansiering af lokale udviklingsinitiativer
  • Årligt bidrag: 1.500 kr./MWac – samlet ca. 11,5 mio. kr. over 30 år til en almennyttig fond
  • Lokalt ejerskab: 50 % af projektet forbeholdes lokale ejere. Heraf udbydes 25 % til borgere i Thy, mens Thy-Mors Energi ejer de resterende 25 % samt eventuelle andele, der ikke opkøbes lokalt

Lokal værdi – natur, landskab og rekreation

Landskabsplanen skal sikre, at energianlæggene indpasses naturligt i området og samtidig bidrager til natur, biodiversitet og rekreative muligheder. Følgende hovedtiltag indgår i forslaget:

  • Ny skovrejsning: Ca. 13 ha, som binder projektområdet sammen med Rønhede Plantage og afskærmer mod Bedsted
  • Natur- og biodiversitetsområder: Ca. 62 ha med vådområder, grønne korridorer og faunapassager
  • Læhegn og beplantning: Bevarelse og udbygning af eksisterende læhegn, suppleret med nye beplantningsbælter langs veje og projektområdets yderkanter – både for afskærmning og for dyrevildt
  • Rekreative tiltag: Et net af stier, udsigtstårn og formidlingspunkter, så området også kan anvendes til rekreation og naturformidling

Den konkrete plan for landskabsindretningen udarbejdes i dialog med lokalsamfundet.

Landskabsplan for projektforslag – Energilandskab Spolum

Proces

Projektforslaget blev sendt til screening hos Thisted Kommune den 29. august 2025. Nu begynder dialogen med naboer og lokalsamfundet som led i den videre udvikling af projektet. En lokal afstemning forventes gennemført i marts 2026, hvorefter den endelige ansøgning og afstemningsresultatet fremsendes. Den politiske behandling forventes at finde sted i andet kvartal 2026.

Udvikling af projektet sammen med lokalsamfundet

Projektet udvikles i samarbejde mellem European Energy, Thy-Mors Energi og lokalsamfundet. Samarbejdet skal sikre, at projektet tager udgangspunkt i lokale ønsker og muligheder. Vi ønsker, at projektet skal være mere end grøn energi – det skal være en løftestang for udvikling i Bedsted og omegn med positiv virkning på hele Sydthy. Sammen kan vi bruge energiprojektet som afsæt for nye idéer, investeringer og fællesskaber, der skaber liv og aktivitet lokalt. Det handler ikke kun om vind, sol og batterier, men om, hvordan vi i fællesskab kan forme fremtidens Bedsted og omegn. Vi inviterer derfor til dialog om, hvordan projektet bedst kan kombineres med lokale ønsker og initiativer.

Projektmateriale og præsentationer

Her finder du projektmateriale og præsentationer, hvis du ønsker en dybere indsigt i Energilandskab Spolum:
• Ansøgningsmateriale og tekniske beskrivelser af projektet
• Kortmateriale og skitser over landskabsintegration og biodiversitetstiltag
• Præsentationer fra borgermøder m.m.

Vi opdaterer siden løbende.

Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte os for yderligere information eller for at bidrage med input til energiprojektet via e-mail eller telefon.

Henrik Kudahl

Projektudvikler, European Energy

(+45) 21 65 39 89

Andreas Boyschau

Plan- og Udviklingschef, European Energy

(+45) 31 55 10 11

Michael Lyhne

Direktør, Thy-Mors Energi

(+45) 72 19 88 77

Jens-Phillip Petersen

Projektleder, Thy-Mors Energi

(+45) 20 28 33 16