Sikring af hele forsyningskæden
For at styrke vores due diligence processer er vi også i gang med at indføre et it-system, der har implementeret et prækvalifikationssystem for leverandører, der bedre giver os mulighed for at analysere ESG data fra vores leverandører.
Derudover ser vi også på, hvordan den amerikanske lovgivning om importstop af solcellepaneler, der har materiale udvundet ved tvangsarbejde i Xinjiang, kommer til at blive eksekveret pr. 21. juni 2022. Vi ved, at to af vores solcellepanelleverandører allerede er blevet godkendt til at eksportere til det amerikanske marked.
Ud over dette er European Energy i dialog med Udenrigsministeriet om, hvordan de kan bistå i arbejdet til at sikre en mere transparent forsyningskæde i Kina.
I 2021 og 2022 har vi fået leveret solpaneler fra LONGi Green Technology, Trina Solar og EGing Photovoltaic Technology i Danmark. Ingen af disse firmaer er til at finde på den liste, som det amerikanske handelsministerium har forbudt at eksportere til USA. Til vores Kassø projekt har vi fået leveret 2/3 af panelerne fra Eging og 1/3 fra Trina. Vi har ikke kunnet finde dokumentation for, at der er brugt polysilicium fra Xinjiang-provinsen i produktionen af panelerne i vores Kassø-projekt. Men vi anerkender også, at solcelleindustrien stadig arbejder på at sikre fuld sporbarhed gennem solcelleforsyningskæder.
____________________________________________________________________________________
De regulatoriske rammer
I lyset af de seneste geostrategiske opbrud, er det vigtigt, at vi i EU tager mere ejerskab for de forskellige forsyningskæder, som er vitale for udbygningen af kritisk infrastruktur, herunder den grønne omstilling.
I denne udvikling ser European Energy på hvilke lovgivninger, der kommer på området – ikke mindst i Danmark, men også i EU og USA – for at mindske afhængigheden fra Kina.
Vi har siden januar 2021 arbejdet med at sikre en øget transparens i vores forsyningskæde, så vi fremover kan minimere risikoen for at importere solpaneler, der indeholder råmateriale, som er produceret vha. af tvangsarbejde.
På baggrund af dette arbejde har Dansk Solkraft (i dag en del af Green Power Denmark) igangsat et arbejde med den europæiske organisation SolarPower Europe, der ser på, hvordan solkraftudviklere kan sikre bedst mulige arbejdsforhold i hele leverandørkæden og størst mulig transparens i forsyningskæden.
Vi har siddet i den arbejdsgruppe i SolarPower Europe, der skal udvikle retningslinjer og værktøjer, der sikrer den nødvendige transparens og sporbarhed i forsyningskæden for solcellemoduler, uanset om de fremstilles indenfor eller udenfor EU. Kun på den måde kan vi sikre, at vores solcellepaneler bliver produceret efter de ESG-kriterier, vi stiller. Som led i denne udvikling af retningslinjer og inspektionsmetoder indgår SolarPower Europe i dialog med EU-Kommissionen, hvor der pt. pågår et tilsvarende analysearbejde mhp. at etablere et fælles europæisk WTO-kompatibelt regelsæt beregnet til at adressere udfordringer med tvangsarbejde.
Tidslinje over vores tiltag
Vores tiltag
Januar 2021
Horizon Advisory rapport
Horizon Advisory rapport bliver publiceret
Januar 2021
CSR-klausuler
European Energy implementerer opdaterede CSR-klausuler – der nævner menneskerettighederne – i leverandørkontrakter.
Marts 2021
Arbejdsgruppe for ansvarlig indkøb
European Energy starter arbejdsgruppe for ansvarlig indkøb
Marts 2021
Transparens i forsyningskæden i Dansk Solkraft
European Energy starter arbejdet med større transparens i forsyningskæden i Dansk Solkraft, som en af de stiftende medlemmer. Vi fokuserer på kinesiske solpaneler, som et kritisk emne for hele branchen, der skal adresseres.
Maj 2021
In Broad Daylight-rapport
In Broad Daylight-rapporten bliver publiceret.
August 2021
Udsender spørgeskemaer
European Energy sender spørgeundersøgelse ud til panelleverandører.
Februar 2022
Mandatory Human Rights and Environmental DD Directive
EU-Komissionen præsenterer dets forsla til Mandatory Human Rights and Environmental DD Directive.
Februar 2022
Transparensprogram i Solar Power Europe
Forsyningskæde transparensprogram bliver igangsat af Solar Power Europe. European Energy tilslutter sig som en del af Dansk Solkraft, der i dag er en del af GreenPower Denmark.
April 2022
ILO-konventioner
Kina underskriver to ILO-konventioner om tvangsarbejde.
Maj 2022
Strammere krav til ESG-rapporteringen
European Energy strammer krav til ESG-rapporteringen.
Maj 2022
Uyghur Forced Labor Prevention Act
USA: Uyghur Forced Labor Prevention Act træder i kraft.
Juni 2022
Prækvalifikationsproces
European Energy udbygger dets leverandør-prækvalifikationsproces.

