Anbefalinger til beslutningstagere
- Der skal loft over udviklernes omkostninger til det kollektive elforsyningsnet. Loven bag Energinets producentbetalinger skal rulles tilbage for at sikre rimelige rammevilkår for grønne energiprojekter i Danmark.
- Sæt handling bag ønsket om at elektrificere Danmark med konkrete målsætninger for alle dele af samfundet. Start med fjernvarmen og transportsektoren.
- Den indirekte elektrificering gennem Power-to-X skal op i gear. Statslige udbud af grønne brændstoffer på 5 mia. kr. til skibs- og luftarten og udrulning af brintrørledning til Tyskland skal sikre, at Danmark bliver selvforsynende med brændstoffer.
- Gang i energiparkerne. Forslaget om statslige energiparker har 2,5 år på bagen og skal hurtigst muligt ud at leve. Fokusér på at få hele Danmark og især Sjælland med!
- Reformér VE-ordningerne så den grønne pulje tilføres direkte til kommunekassen og kan understøtte kommunernes økonomi, hvor der sættes nye grønne energianlæg op.
- Lad private udviklere planlægge og etablere transformere og ledningsnettet på højspænding, så grønne energiprojekter ikke skal vente længe på nettilslutning.
- Sverige og Tyskland er langt foran i batteriudrulningen. Fokusér på at sikre de rette rammebetingelser for batterier, så de får lov at spille den rolle i elsystemet, som de fortjener.
- Lav halvårlig rapportering på NEKST’en for mere sol og vind i Danmark for at sikre, at arbejdsgruppens anbefalinger bliver realiseret.
- Reglerne for adgang til elnettet bør lempes, så energiprojekterne kan indtænkes klogt.
- Regeringen bør omkalfatre den danske energibeskatning for at sikre sig, at grøn energi ikke beskattes højere end fossil energi.