Pressemeddelelse
European Energy indgår elkøbsaftaler med Microsoft
jun 12, 2024

European Energy har indgået flere elkøbsaftaler med Microsoft, som vil bruge energi fra vedvarende energiparker Danmark og Sverige.
European Energy har indgået en række langsigtede elkøbsaftaler (PPA’er) med Microsoft. Den vedvarende energi vil blive produceret af en portefølje af vind- og solparker Sverige og Danmark.
European Energy har udviklet vedvarende energiprojekter med en samlet kapacitet på 180,6 MW, herunder regionens første storskala hybride vind- og solenergiprojekt. Hybridprojektet muliggør mere effektiv brug af eksisterende elnetforbindelser, hvilket gør det muligt at producere flere MWh til elnettet uden, at der skal opføres yderligere infrastruktur.
Aftalerne vil levere over 3,6 TWh i kontraktperioden og understøtter Microsofts mål om at imødekomme al deres energibehov med strøm fra vedvarende energi inden 2025 og være CO2-negativ i 2030.
“Vi er glade for, at Microsoft har forpligtet sig til at drive den grønne omstilling fremad. Udrulningen af vedvarende energi er afhængig af, at store interessenter dedikerer sig til at købe den vedvarende elektricitet, der bliver produceret fra disse aktiver, som kræver betydelige kapitalinvesteringer,” siger Jens-Peter Zink, Deputy CEO for European Energy.
“Hos Microsoft har vi forpligtet os til at støtte dekarboniseringen af energisammensætningen i de markeder, hvor vi opererer. Vi er glade for, at de projekter, vi har med European Energy, har opnået kommerciel drift – hvilket direkte bidrager til vores bæredygtighedsmål, som inkluderer 100% dækning af vedvarende energi til virksomhedens drift ved udgangen af 2025,” siger Adrian Anderson, General Manager for Renewables, Carbon Free Energy og Carbon Dioxide Removal (CDR).
“Det er afgørende for at nå vores mål om at være CO2-negativ, at vi har pålidelige partnere, der kan levere.”
Kontakt
Ming Ou Lü
PR Manager
miol@europeanenergy.com
+45 3126 9376