Pressemeddelelse
Litauens energiminister besøger Kassø Power-to-X anlæg
maj 15, 2024

European Energy var værter for Litauens energiminister Dainius Kreivys på et besøg til Kassø Power-to-X anlægget den 14. Maj
European Energy var vært for Litauens energiminister Dainius Kreivys den 14. maj på Kassø Power-to-X-anlægget i Aabenraa Kommune, Danmark.
Litauens energiminister havde muligheden for at se status af byggeriet på anlægget, som kommer til at være det første kommercielle storskala e-methanol anlæg i verden.
“Vi udvikler sol-, vind-, lager- og e-brændstoffer i Litauen for yderligere at bidrage til energiuafhængighed og grøn omstilling i de baltiske lande. Vi har en stærk pipeline under screening og udvikling i Litauen,” siger Tadeušas Konkovskis, vicepræsident og chef for Baltikum hos European Energy.
I dag driver European Energy 383,5 MW vedvarende energiprojekter i Litauen, med vindmølleparker i Anyksciai, Jonava og Rokiskis kommuner, samt en solcellepark i Anyksciai Kommune. Disse projekter producerer elektricitet svarende til forbruget hos 547.000 litauiske husstande. European Energy producerede 15 procent af Litauens samlede elektricitet i april 2024 gennem sine aktiver.
“Det litauiske marked er et nøglemarked for European Energy. At have Litauens energiminister på besøg på byggepladsen for verdens første kommercielle storskala e-methanol anlæg er vigtigt. Det giver en af vores vigtige interessenter mulighed for at se det brede spektrum af vedvarende energiløsninger, vi har som virksomhed,” siger Thorvald Spanggaard, Executive Vice President og chef for projektudvikling hos European Energy.
Under besøget til Power-to-X anlægget blev Litauens energiminister og hans delegation vist rundt på anlægget og fik mulighed for at tale med Aabenraa Kommune om deres erfaringer med Power-to-X anlægget.
Kontakt
Ming Ou Lü
PR Manager
3126 9376
miol@europeanenergy.dk